Spar penge: Over sommeren kan du komme på museum for halv pris på Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelse

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk / Dit Vesterbro

Som led i Folketingets Sommerpakke har også Københavns Kommunes to museer og kunsthal halv pris på entré til voksne til og med 9. august 2020. ”Sommeren 2020 bliver særlig på flere måder. Mange af os kommer nok til at tilbringe en stor del af ferien i og ved København. Også derfor glæder det mig, at vi har fået mulighed for at gøre adgangen til nogle af vores mest ikoniske museer – Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Museum – billigere henover sommeren,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde. Hun uddyber: ”Kulturen har om noget været savnet, mens meget af byen har været lukket ned. Men nu kan vi heldigvis igen finde ro og mening på byens museer. Det, håber jeg, rigtig mange vil benytte sig af.

Kom til Italien midt i København på Thorvaldsens Museum.
Tag en pause fra storbyen og oplev en farverig verden der leder tankerne tilbage til Italien. På Thorvaldsens Museum kan du opleve den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulpturer og samlinger i en af Københavns smukkeste arkitektoniske rammer. I hele 2020 fejrer museet Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag, og du kan i den anledning opleve særudstillingen Ansigt til Ansigt: Thorvaldsen & Portrættet. Afslut besøget med en pause og en drink i solen i museets smukke gård. Der vil være kunstneriske masterclasses og workshops for både børn og voksne hele sommeren. Hold øje med museets Facebook og hjemmeside for flere aktiviteter.

www.thorvaldsensmuseum.dk

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K
#thorvaldsensmuseum

Tir, ons, fre, lør, søn kl. 10 – 17
Torsdag kl. 10 – 21
Mandag lukket

Besøg det nye Københavns Museum lige bag Rådhuset.
Oplev hovedstadens historie fra de første spor af byen fra vikingetiden over byggeboom, pest og brande til nutidens Christiania. Fornem byens puls på den interaktive bymodel og se også særudstillingen ”Paul Fischer – byen i det bedste lys”. Rund besøget af i butikken og slap af i caféen. Læs mere om museet og dets sommeraktiviteter på www.copenhagen.dk

Københavns Museum
Stormgade 18
1555 København V
#kobenhavnsmuseum

Hver dag kl. 9-18, torsdag kl. 9-21

Leonard Cohen lever videre i Nikolaj Kunsthal.
Kom tættere på poeten, musikeren og kunstneren Leonard Cohen. I Nikolaj Kunsthal har du indtil d. 2. august stadig mulighed for at opleve den internationalt anmelderroste udstilling Leonard Cohen: A Crack in Everything. Udstillingen deler sig over både Nikolaj Kunsthal og Kunstforeningen GL STRAND. Billetten fra Nikolaj Kunsthal vil derfor gælde til begge de to steder. Besøg det historiske Nikolaj Tårn og oplev København fra et helt nyt perspektiv. Læs mere om Nikolaj Kunsthals kommende udstillinger og aktiviteter på vores hjemmeside eller Facebook.

www.nikolajkunsthal.dk

Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067 København K
#Nikolajkunsthal

ÅBNINGSTIDER FRA D. 24. OKTOBER – 2. AUGUST: TIRS & FRE 11-18, ONS & TORS 11-20, LØR & SØN 11 – 17, MANDAG LUKKET

Fakta.
Besøgende anbefales at købe billet på forhånd via hjemmesiden. Har man ikke mulighed for at købe billet online, kan den købes i de fysiske billetsalg på stedet. Betaling i disse skal så vidt muligt foregå ved kontaktløs betaling eller mobilepay.
En billet købt på enten Thorvaldsens Museum eller Københavns Museum vil ikke gælde til Nikolaj Kunsthal under Leonard Cohen udstillingen. En billet købt i Nikolaj Kunsthal vil til gengæld også gælde til Kunstforening GL STRAND.
I Nikolaj Kunsthal er der ikke gratis entré om onsdagen under Cohen udstillingen.
Københavns Museum: Den faste samling ’14.000 års københavnerhistorie fortalt i 14 nedslag’ vises i de nyrenoverede sale. Særudstillingen af Paul Fischer er forlænget til 29. november.
Nikolaj Kunsthal: Leonard Cohen-udstillingen ’A Crack in Everything’, der vises i samarbejde med Kunstforeningen Gl. Strand, er forlænget til 2. august.
Thorvaldsens Museum: Fejringen af Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag, inkl. særudstillingen ’Ansigt til Ansigt: Thorvaldsen & Portrættet’, fortsætter.
Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum er en del af Historie & Kunst under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.