Indsatsen ‘Aktive Børn i Forening’ bygger bro mellem kommunens daginstitutioner og idrætsforeningerne i syv udsatte boligområder. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelse.
En aktiv fritid er både godt for børns fysiske og mentale sundhed. Derfor har Københavns Kommune sat gang i et nyt samarbejde med idrætsforeningerne i syv udsatte boligområder for at få flere børn ind i foreningerne. Boligområderne er udvalgt, fordi de står eller stod på regeringens ghettoliste.
Mange af børnene er ikke medlem af en idrætsforening, og dermed går de glip af de positive fællesskaber i deres nærområde og får ikke gang i de sunde vaner i fritiden, som er vigtige for et sundt liv.
Målet med det nye samarbejde ‘Aktive Børn i Forening’ er derfor at bygge bro mellem daginstitutionerne og idrætsforeningerne i de boligområder, så flere af børnene og dermed også deres familier inkluderes i positive og sunde fællesskaber i idrætsforeninger.
Flere undersøgelser peger på, at aktive børn bliver til aktive voksne, og jo tidligere de sunde vaner indarbejdes desto bedre. Og indsatsen starter op nu til trods for corona, eller måske netop på grund af corona påpeger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF): “For mig er det vigtigt at give københavnske børn mulighed for at få nogle sunde vaner så tidligt i livet som muligt. Coronanedlukningen har ramt udsatte børn ekstra hårdt, fordi de har et større behov for de positive fællesskaber uden for hjemmet, og derfor er det blevet endnu vigtigere, at vi kommer i gang nu. En aktiv fritid er godt både for børnenes fysiske og mentale sundhed. Det er ofte i fritiden, at vi får skabt de stærke venskaber som bærer os gennem livet,” siger hun.
Børnehaven eller fritidsinstitutionen udvælger de børn, som vil have størst glæde af tilbuddet bl.a. på baggrund af en vurdering af, om barnet har motoriske udfordringer og ikke dyrker idræt i forvejen.
En helhedsindsats.
Baggrunden for indsatsen er blandt andet at flere nationale undersøgelser viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem din uddannelses længde, og om du er aktiv i en idrætsforening. Og netop socialt udsatte børn er mere tilbøjelige til at være fysisk inaktive i fritiden.
Og her er meget læring at hente for både lærere og pædagoger, mener børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S): ”Der er mange gevinster ved den nye indsats. En af gevinsterne er, at vores pædagoger og lærere får ny inspiration og mulighed for at lære børnenes udfordringer endnu bedre at kende. Sammen med foreningerne kan de motivere børnene til at holde fast i deres nye, sunde fritidsaktivitet. Det er ikke kun børnene, men samspillet mellem familien, daginstitutionerne og idrætsforeningerne, der skal arbejdes med,” siger han.
Boost til foreningslivet.
De næste fire år vil indsatsen blive tilbudt til børnene i syv udsatte boligområder i København, som sidste år var på regeringens ghettoliste. Det drejer sig blandt andet om Tingbjerg, Mjølnerparken og Lundtoftegade.
Der er mange af idrætsforeninger i de områder, men foreningerne skal have bedre kontakt til de børn som har allermest brug for det. Også derfor er indsatsen så vigtig, påpeger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å): ”Foreningslivet er noget af det allerstærkeste, vi har. Foreningslivet bygger bro mellem mennesker, og det giver alle en mulighed for at blive en del af et større fællesskab. Derfor har vi i København også et stort fokus på at styrke foreningerne i de udsatte boligområder. Vi arbejder her målrettet med at nå børnene og de unge gennem vores Sociale Partnerskaber, vi hjælper gennem kontingentstøtteordning, tilbyder FritidsGuidning og afholder FerieCamps. Med Aktive Børn i Forening rækker vi nu også ud til børnene i en tidlig alder, og det er positivt afgørende for, at de får et aktivt liv,” siger hun.
Indsatsen er et samarbejde mellem tre forvaltninger i kommunen: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som står for hver deres del. Der er afsat knap 5 millioner kroner til indsatsen som løber fra 2020 til 2023. Målet for 2020 er at gennemføre 30 forløb for omkring 450 børn, og derefter vil antallet stige år for år indtil projektet udløber i 2023.
Fakta
- På landsplan har godt ca. 10 procent af børnene motoriske vanskeligheder ved indskolingen, mens det i Københavns Kommune er godt 12,5 procent af eleverne, der har to eller flere bemærkninger ved den motoriske screening i indskolingen. Tallet dækker over væsentlige forskelle mellem bydelene, hvor det er ca. 19 procent af børnene på Nørrebro/Bispebjerg, som har motoriske vanskeligheder i indskolingen, mens tallet er ca. 17 procent i Brønshøj/Vanløse og 12 procent for Amager.
- Formålet med Aktive Børn i Forening er, at børn fra udsatte boligområder fortsætter i foreningsidræt og opnår positive erfaringer med at være en del af et demokratisk fællesskab, der bidrager til integration i nærområdet. Det er også et formål, at forældrene motiveres til at støtte deres børns motoriske udvikling og fortsatte idrætsdeltagelse, og dermed styrkes børnenes generelle bevægelseskompetencer og sundhed gennem leg og idræt.
- Målgruppen er børn i alderen 5-9 år, som enten går i børnehave eller i fritidsinstitution. I de tilfælde hvor foreningerne har tilbud til børn under 5 år, vil der også være aktiviteter for de yngre børn. Afhængig af den pågældende idræt deltager mellem 10 og 20 børn.
- Indsatsen foregår i syv udsatte boligområder i København, som stod på regeringens ghettoliste i 2019: Mjølnerparken, Tingbjerg, Lundtoftegade, Aldersrogade, Hørgården, Gadelandet/Husumgård og Bispeparken.
- Københavns Kommunes Sundhedspolitik har et mål at om at reducere social ulighed i sundhed, og ABIF skal bidrage til, at alle børn og unge fra en tidlig alder får gode oplevelser med idræt, leg og bevægelse samt mulighed for foreningstilknytning, som er væsentligt for sundhed og trivsel.
