Drømmer du om, at din baggård eller altan er fyldt med vilde blomster og med plads til insekter og sommerfugle? Kom til workshop og lær om hvordan du kan skabe mere biodiversitet og bynatur, også i baggården og på altanen.

Få vejledning til, hvilke planter der kan vokse i din have og inspiration til, hvad du kan gøre for at tiltrække et mangfoldigt dyreliv og tips til de nyttige insekter og gode insektplanter i haven.

Du lærer også om bokashikompostering – en komposteringsmetode hvor du kan minimere dit bioaffald og få god og næringsholdig plantejord til planterne på altanen eller i vindueskarmen som bonus.

Det sker mandag den 9. maj kl. 16.30 – 19.00 i Træstubben i Saxoparken.

Tilmeld dig til lokaludvalgets miljømedarbejder på mail til gk4c@kk.dk

Du kan læse mere om deres aktiviteter i Træstubben her.

Foto: JTL