Det er ikke alle, der er lige vilde med at gøre rent. Det er ikke altid den sjoveste tjans. Til gengæld er det ikke noget, du kommer udenom. Hvis du har svært ved at finde en god rutine og nogle gode vaner, når det kommer til rengøring, får du her nogle gode tips.

Gør brug af din kalender

Hvis du har svært ved at komme ind i en god rutine, hvor du husker at gøre rent, hjælper det at skrive det i din kalender. Hvis du skriver det i din kalender, så bliver det automatisk til noget, som du prioriterer højere.

Det hjælper også, hvis du føler, at du har svært ved at finde tid til det. Når det står i din kalender, så bliver det til en del af dit ”program”.

Køb nogle lækre rengøringsprodukter

Det lyder måske skørt med ”lækre rengøringsprodukter”, men faktisk findes der rigtig mange produkter, som gør det lidt sjovere at gøre rent. Når du har nogle gode produkter, der virker effektivt, så bliver det både sjovere og nemmere at gøre rent. Du behøver ikke på samme måde kæmpe som med nogle dårlige produkter.

Det er godt at have både nogle stærkere rengøringsmidler såsom husholdningssprit, men også nogle lidt mildere midler.

Del din rengøring op

Hvis du har et helt hjem at rengøre, så bliver det nogle gange uoverskueligt, fordi det tager lang tid. Det gør måske, at du kommer til at udskyde det. Men faktisk er det en god idé at dele din rengøring op, så du ikke tager alt på én gang. Hvis du tager halvdelen på mandage og den anden halvdel på torsdage f.eks., så gør du det langt mere overskueligt for dig selv. Det føles ikke på samme måde som en lang og sur pligt.

 

Det en god idé at dele din rengøring op, så du ikke tager alt på én gang. Køkkenet om mandagen for eksempel. PR-foto.