Kan du li at spille fodbold? så tag træningstøjet med i Apostelkirken på søndag. Det oplyser de i deres seneste nyhedsbrev. 

Hver anden søndag vil der være mulighed for at spille fodbold efter gudstjenesten kl. 11.30 på den lille boldbane bag ved kirken. Du behøver ikke at være erfaren fodboldspiller, formålet er at have det sjovt. Fodbold er en oplagt måde at være sammen på, også selvom vi ikke taler samme sprog.

Præst Christian Holmgaard er tovholder på fodboldspillet. Læs mere på hjemmesiden og se programmet for deres aktiviteter.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk