Ukraines nationale flagdag og uafhængighed fejres i Københavns Musikhus d. 23. august 2023 kl 19:30. Ukrainske stjernepianist Antonii Baryshevskiy spiller sammen med den danske pianist Elisabeth Holmegaard Nielsen.

Der er solo og 4-hændige klaverværker af ukrainske komponister på programmet. Koncerten indledes med klaverværker af Lyatoshynskiy og Silvestrov, efterfulgt af en uropførelse af Roman Grygoriv’s præludier, som er blevet udgivet af danske Edition Svitzer.

Aftenen kulminerer med dansk førsteopførelse af 4-hændige klaverværker af Oleg Bezborodko, Maxim Shalygin og Yevhen Stankovych – Ukraines mest markante komponistnavne i dag. Koncerten er led i et større dansk-ukrainsk samarbejde mellem flere musikere, foreningen Nielsen Saloner og nodeforlaget Edition Svitzer, hvor der undervejs bliver produceret musikvideoer og udgivet værker af ukrainske komponister i Danmark.

Som opvarmning til koncerten kl. 19:30, vil ukrainske Anastasiia Kyshkovska spille på det traditionelle instrument “bandura”, mens publikum bydes på et glas vin.

Kl. 20:00 fyldes festsalen af skøn klang fra Musikhusets nye Steinway koncertflygel ved aftenens to pianister.Koncerten støttes af Grete og Sigurd Pedersens Fond og Københavns Kommune.

Medvirkende:Antonii Baryshevskiy (UA): klaverElisabeth Nielsen (DK): klaverAnastasiia Kyshkovska (UA): banduraNielsen Saloner promoverer og støtter ukrainsk musik og kultur i Danmark og hjælper ukrainske kunstnere i nød igennem vores indsamling. Donèr via Mobile pay: 293517.

Sted: Musikhuset København, Vesterbrogade 59, København V
Dato: Ons. d. 23. august 2023
Tid:, kl. 19.30-22.30.
Pris: Entré: 135 kr Køb/bestil billet
Foto ABW