Trygheden i aften- og nattetimerne stiger i København
Langt de fleste københavnere bevæger sig trygt ud i aften- og nattetimerne i hovedstaden. Det viser Københavns Kommunes årlige Tryghedsundersøgelse. Faktisk er utrygheden i aften- og nattetimerne på det laveste, siden Københavns Kommune begyndte at måle trygheden i 2009. Især på Nørrebro og Vesterbro er utrygheden faldet.