Nu tager Københavns første elhavnebusser passagerer med ombord
De gamle havnebusser lægger meget snart fra kaj for sidste gang og bliver udskiftet med helt nye eldrevne både, der hverken udleder CO2, NOx eller partikler fra motorerne. Med de nye, miljøvenlige elhavnebusser vil den samlede udledning i Københavns Kommunes kollektive transport falde med 14 procent for NOx og hele 44 procent for partikler.