Stigning i antallet af COVID-19 smittede i København
Overborgmester Frank Jensen (S) ser de seneste tal som et wakeupcall og en påmindelse om, at det er nu københavnerne skal stramme op på adfærden i hverdagen: ”Tallene er desværre en påmindelse om, at corona stadig er iblandt os. Derfor vil min stærkeste appel gå til de unge: Det er nu, vi for alvor skal vise, at vi kan holde fast i den gode adfærd med afstand og hyppig håndvask, som fik nedbragt smitten i foråret. Det gælder også, selvom du er ung og rask. Kun på den måde kan vi holde sygdommen i skak og fortsætte den gradvise åbning af byen og samfundet, som vi alle har ventet så længe på”, siger overborgmester Frank Jensen (S)