Kom i lære som spion på Krigsmuseet i efterårsferien
I efterårsferien er der spionskole for børn på Krigsmuseet i København. Børnene skal igennem syv poster, inden de er klar til at arbejde undercover i Sovjetunionen. De skal ind bag fjendens linjer og snige sig forbi patruljerende soldater, de skal finde en hemmelig militærbase på et kæmpestort satellitbillede, og de skal fotografere russiske spioner, der har infiltreret Krigsmuseet.