Social kontrol på arbejdsmarkedet skal bekæmpes
Fem social kontrol-vejledere på Jobcenter København fra januar 2021. Det er det synlige bevis på, at kampen mod social kontrol på arbejdsmarkedet er en af de store mærkesager for Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard: ”Vi må aldrig acceptere, at kvinder bliver isoleret i hjemmet, fordi deres familie eller omgangskreds har et forældet kvindesyn. Vi skal være bedre til at spotte og håndtere social kontrol i jobcentret, og jeg er overbevist om, at vejlederne kan løfte den opgave.