Ruslands invasion af Ukraine og russernes lavere gasleverancer til Vesteuropa er hovedårsagen til de høje energipriser i 2022. Men allerede i 2021 startede priserne med at stige på grund af hurtig vækst i efterspørgslen efter coronakrisen, og i 2022 er det blevet kombineret med energimæssigt dårligt vejr, mindre blæsevejr i Nordeuropa, lavere elproduktion på atomkraftværker og mindre vand i de norske vandmagasiner. Det mærker både private forbrugere og virksomheder.

Foto ABW

Den nuværende situation på de europæiske energimarkeder er ikke set tidligere, og vi er i Ørsted enige med de europæiske regeringer og EU-Kommissionen i, at der skal igangsættes adskillige initiativer for at afbøde de negative konsekvenser.

Vi skal spare på energien
Ørsted forventer, at der vil være el og gas nok i den kommende vinter. Men for at nedbringe priserne er det nødvendigt, at alle sparer på energien. Derfor støtter Ørsted den danske regerings initiativer om at spare på energien gennem effektiviseringer og lavere forbrug, og vi vil også selv spare mest muligt på energien i vores bygninger ved bl.a. at justere temperaturerne til 19 °C og reducere brugen af indendørs og udendørs lyskilder til et minimum.

Virksomheder med ekstraordinære fortjenester bør bidrage
De mener desuden, at de virksomheder, der har ekstraordinære fortjenester på de høje energipriser, bør bidrage ved at sende nogle af pengene tilbage til forbrugerne. I lyset af de ekstraordinære omstændigheder virker dette fair og bør blive implementeret som en af de kortsigtede løsninger på energikrisen.

Set over en flerårig periode kommer omkring 90 % af Ørsteds indtjening fra aktiviteter, der er underlagt regulering, eller hvor der er indgået kontrakter med partnere, herunder via langsigtede fastprisaftaler med regeringer og virksomheder med et stort forbrug af grøn strøm. De resterende 10 % er som udgangspunkt eksponeret over for markedspriserne. Denne eksponering over for markedspriser har de gennem mange år søgt at reducere ved at indgå finansielle fastprisaftaler på børser flere år ud i tid.

Når de ser specifikt på Ørsteds indtægter fra produktion af el, betyder det, at over 90 % af de producerede volumener er bundet af disse aftaler om at sælge den producerede el til en fast pris under det nuværende markedsniveau. Dette gælder især i deres havvindforretning. På grund af den store efterspørgsel efter el fra andre kilder end gasfyrede kraftværker i Europa producerer de i Ørsted mere el på kraftvarmeværkerne, end de plejer. Det tjener de flere penge på end normalt, da elpriserne er høje. Kraftvarmeværkerne producerer også fjernvarme, og de er i dialog med deres fjernvarmekunder om, hvordan de kan hjælpe med at holde prisstigninger på fjernvarme nede på trods af de voldsomme stigninger i brændselsomkostninger.

Disse forskellige udgangspunkter for eksponering over for markedspriser understreger vigtigheden af, at der udelukkende bliver indført skat på reelle ekstraordinære fortjenester.

Understøt udbygningen af vedvarende energi
På længere sigt er det udbygningen af vedvarende energi, der skal frigøre dem fra russisk gas og andre fossile brændsler og i det hele taget sikre forsyningssikkerheden i Europa. Det vil derfor være forkert, hvis der på kort sigt bliver indført tiltag, der gør det mindre attraktivt at investere i vedvarende energi, mens gamle kulfyrede kraftværker kan tjene enorme beløb på de høje energipriser.

De skal finde løsninger, der afhjælper situationen her og nu, men som også understøtter udbygningen af vedvarende energi. Det er derfor vigtigt, at de kommende tiltag ikke underminerer grundpillerne i det indre energimarked, herunder marginalprissætningen.

De høje priser betyder også et meget stort træk på energivirksomhedernes likviditet, da Ørsted og andre energivirksomheder skal stille sikkerhed, når der handles energi på børser. For Ørsted specifikt gælder, at de har en god likviditetsreserve og er i en robust position til at klare udsving på markederne. Men energimarkederne er meget volatile, og hvis priserne stiger endnu mere, kan det blive nødvendigt for nogle energiselskaber at benytte myndighedernes allerede annoncerede mulighed for at stille sikkerhed, så markederne ikke bryder sammen. Det har den danske og flere europæiske regeringer forberedt sig på. Det byder Ørsted velkommen.

Energikrisen har vist, at udbygningen af vedvarende energi skal ske i et endnu højere tempo, end det er tilfældet i dag. Det vil på lang sigt gøre dem mere uafhængige af importeret fossil energi og sikre, at priserne holdes nede.

Kilde.