Hvilke møder kan rumme en (an)erkendelse, der flytter os; får os til at forstå virkeligheden i et andet menneskes perspektiv, og hvad skal der til når initiativer eller organisationer vil gøre en forskel for mennesker, der er traumatiseret og på kant med livet?

Reden, H17, Mændenes Hjem, Mariatjenesten er nogle af de lokale organisationer, der i årtier har håndteret mennesker på kanten eller udstødt af vores samfund. Maria Projektet inviterer til en samtale mellem Peter Møller Hansen fra Mændenes Hjem, forfatter og blandt andet tidligere stofbruger Chloe Avo Holm og Ole Meldgård, der er uddannet præst men særligt har indtaget en central rolle på Kofoeds Skole og udviklet sociale indsatser i hele verden.

Efter samtalen vil der blive serveret en skål suppe.

‘Maria Projektet’ er en bog, fotoinstallation og en række samtaler og events skabt af kunstneren Hanne Lise Thomsen, der forsøger at give stemme til nogle af de mennesker, der har levet med og i stofmiljøet på Vesterbro i et forsøg på at give os alle en dybere forståelse af en sådan virkelighed, der ikke bygger på stereotyper og stigmatisering.

Læs mere om projektet her. Klik på begivenheden her. 11. januar 2023 kl. 18-20 i Mariakirken som en del af Maria Projektet.

Foto ABW