Kom til bogsignering og bobler med legenden Marcel de Sade i Stormagasinet, Vester Farimagsgade 6, lige ved Vesterport.
Det er nu på lørdag, den 4. december, fra klokken 15 til 17, og alle er velkomne.
Marquisen signerer den nyeste biografi om ham – og har desuden lovet at spille lakplader på sin håndoptrukne rejsegrammofon.
Marcel de Sade, født 1934, har levet et spektakulært liv med overdådige fester. I 1963 blev han dømt for underslæb og tilbragte de næste tre og et halvt år i Nyborg Statsfængsel. Siden arbejdede han i 30 år som plejeassistent i De Gamles By. Gennem alle årene har han været stilig som få – med blanke ridestøvler, slængkappe og hårpragten sirligt sat. Marquisen er i dag 87 år og bor på Frederiksberg.
Stormagasinet er en nyåbnet kaffebar og boghandel, beliggende i Buen, Vester Farimagsgade 6, lige ved Vesterport.