Mændenes Hjem søger en ny frivilligkoordinator til at udvikle og drive frivillighedsindsatsen.
Kom og vær med til at udvikle frivillighedsindsatsen blandt nogle af landets mest udsatte mennesker:

Som frivillighedskoordinator på Mændenes Hjem har du ansvar for rekruttering, fastholdelse og faglig udvikling for de omkring 90 frivillige vi har løst eller fast tilknyttet i dag, og sammen med kolleger rundt om i afdelingerne også for driften af de etablerede frivillighedstilbud.

I dag er der et dagligt frivilligt morgenmadstilbud, frivillige i Cafe Dugnad, en frivillig drevet genbrugsbutik og et frivilligt drevet tøjudleveringstilbud til byens hjemløse og udsatte samt en række frivillige i Cafe Klare organiseret gennem en samarbejdsorganisation.

Stillingen kører i første omgang frem til 30/6 2022, men med mulighed for forlængelse. Vi vil gerne skræddersy en stilling til den rette kandidat, men der er som udgangspunkt tale om en stilling på mellem 30-37 timer ugentligt.

Vi har travlt, så vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, og vi ansætter, når vi har mødt den rigtige, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt til leder Sara Zankel på sz@maendeneshjem.dk

Læs mere om stillingen på maendeneshjem.dk

Foto: ABW