Hvis vi siger; Kvalitet, luksus, smukt design og godt håndværk, så siger vi også: LÖVENDAHL. Den eksklusiv livstilsbutik i hjertet af Vesterbro, hvor du netop kan finde alle disse samskabelser. 

Når du træder ind i butikken, mødes du af en helt særlig og unik butik, som i samarbejde med forskellige kunstnere og designere fra hele verden, har  skabt et unikt og gennemført sortiment af kunstprint, smykker, brugskunst, livstilsprodukter, samt deres eget moderne og avantgardistiske tøjbrand. Alt sammen med farven sort som den “røde” tråd.

Men butikken består af mere end blot salg af disse produkter, for deres unikke koncept handler i høj grad om at dele oplevelser og bringe mennesker sammen om glæden over smukke sorte ting. Mange af produkterne er fremstillet eksklusivt til LÖVENDAHL og kan kun købes i butikken eller i deres webshop.

Indehaverne Kit og Emil Løvendahl har også startet deres eget tøjbrand ‘LÖVENDAHL by Borcher Avantgarde’, som er 100% økologisk og GOTS-certificeret. Brandet er skabt i et spændende design-samarbejde med Borcher Avantgarde. Kit Løvendahl og Borcher Avantgarde mødtes for 5 år siden, som kunde og designer, og et venskab opstod på stedet. Og venskabet udviklede sig til snakke og drømme om at skabe noget sammen. Og ‘LÖVENDAHL by Borcher Avantgarde’ så dagens lys. Designs’ene er elegante og funktionelle, og de er alle sammen et edgy, statement piece! De er en blanding af Kits hang til funktionalitet samt hendes ønske om at skille sig ud, og Borcher Avantgardes lyst til at lege med struktur og kreere avantgarde mode for alle.  De begge er inspirerede af naturen, det overnaturlige og det fascinerende mørke. Af farven sort, af musik, af samarbejdspartnernes krøllede hjerner. Af det uforudsigelige og af det eventyrlige.

Kit udtaler til Dit Vesterbro: ‘Vi har skabt den butik, som vi altid selv har savnet og som vi har ledt efter i hver en by, vi har besøgt. Butikken  henvender sig til mennesker, der har mod på mere’! Det underbygges også af deres statement på hjemmesiden; “for those who dare”.

Ja, vi må give dem ret i, at LÖVENDAHL er for den kunde, der gerne vil inspireres, udfordres, overraskes og forføres. Den eventyrlystne og kvalitetsbevidste forbruger, for her bliver godt håndværk, bæredygtighed og smuk kunst præsenteret i en helt utrolig gennemført og detaljeorienteret stil, som giver kunden et bid af det mørke, dragende og fortællende univers.

Dit Vesterbro var på besøg, så tag et kig med lige her. Er du blevet nysgerrig, kan du følge med dem på Facebook eller læse meget mere på deres hjemmeside her. Er du bruger af Instagram, kan du bare klikke dig videre til butikkens profil her.