Klatre på væggen i Nyhavn

Ny installation på Museum of Illusions

Museum of Illusions lancerer en ny og opdateret interaktiv installation, hvor man kan skabe illusionen af at klatre på væggen i Nyhavn.

Bygningsillusionen af Nyhavn er inspireret af de ikoniske bygninger i Nyhavn, hvor 3D-effekter og flere interaktive elementer samt farvetemaet øger den fysiske og visuelle oplevelse og skaber illusionen af at “klatre på” eller “hænge fra” en bygning i Nyhavn..

På Museum of Illusions kan man være en del af illusionerne, og modsat mange andre museer opfordres besøgende til at interagere de +70 installationer, som museer har “udstillet”. Som gæst bidrager man til at skabe illusionen.

Tip: Gå en tur til Nyhavn efter besøget og se, om I kan finde den rigtige bygning, der er inspirationen til illusionen.

Om Museum of Illusions:
Museum of Illusions blev skabt af Roko Živković og Tomislav Pamuković i Zagreb, Kroatien, i 2015. Deres primære mål var at introducere et koncept med “edutainment” og tilbyde besøgende den perfekte blanding af læring og underholdning gennem interaktive og fotogene udstillinger og illusoriske rum.
Museum of Illusions Group er verdens største og hurtigst voksende kæde af private museer. Udstillingerne tilbyder alle aldersgrupper interaktive oplevelser, der aktiverer sanserne, udfordrer perspektivet og vækker fantasien.
Alle illusioner og interaktive oplevelser er baseret på og fulgt af videnskabelige forklaringer på, hvad gæsterne oplever.
Museum of Illusions har mere end 55 museer fordelt i 25 lande og mere end 15 millioner besøgende globalt.
Læs mere på www.moicopenhagen.com og besøg museet på Frederiksberggade 24 (Strøget)

Pressefoto