Nu kan du som borger med usynligt handicap få udleveret en gratis Solsikkesnor i alle jobcenterindgange.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune indfører Solsikkeprogrammet i jobcentrene. Solsikkeprogrammet arbejder for at øge trygheden for personer med usynlige handicap. Med en Solsikkesnor har du mulighed for at signalere til andre, at du har et usynligt handicap, og at du derfor kan have behov for ekstra hjælp, tid eller tålmodighed – fx under en samtale i jobcenteret.

Hvem kan få en Solsikkesnor?
Solsikkesnoren kan bæres af alle, som lever med usynlige handicap. Du skal hverken fremvise lægepapirer eller anden dokumentation for at få en snor, og du bestemmer selv hvor, hvornår og om du vil tage snoren på.

Hvad er et usynligt handicap?
Usynlige handicap kan fx være indlæringsvanskeligheder, ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, og syns- eller hørenedsættelse.

Hvor kan jeg få fat i en Solsikkesnor?
Du kan få udleveret en Solsikkesnor, når du ankommer til Jobcenter København.

Læs mere om Solsikkesnoren her.

Pressefoto Solsikkeprogrammet.

Kilde Københavns Kommune.