En ny analyse fra Lungeforeningen af foreningens frivillige arbejde viser, at det frivillige tilbud er næst mindst udbredt i hovedstadens kommuner. I 19 ud af 29 kommuner, svarende til 66 pct. af kommunerne, er der enten en lokalafdeling, lungekor eller lokale netværk, der alle har stor betydning for mennesker, der lever med lungesygdom i deres hverdag. På landsplan er der tilbud i 73 pct. af kommunerne.

Der findes omkring 700.000 mennesker, der lever med en lungesygdom i Danmark. Mange har astma eller lungesygdommen KOL. Andre er født for tidligt og har fået infektionsskader på lungerne. Atter andre har en sjælden medfødt lidelse. Uanset diagnose repræsenterer Lungeforeningen de mange syge danskere i dag, og de lungesyge har en forening i ryggen med næsten 25.000 støttende medlemmer.

Det frivillige arbejde er et af omdrejningspunkterne for Lungeforeningens arbejde. Foreningen har mere end 300 frivillige, der på daglig basis tager initiativer til fx sang i lungekor, træningsaktiviteter, bankoarrangementer eller netværk, hvor deltagerne jævnligt mødes, så lungesyge ikke skal sidde isoleret med deres sygdom. En opgørelse fra før corona-pandemien ramte viste, at Lungeforeningens frivillige havde over 7.000 frivillige aktiviteter fordelt ud over året. Hertil kommer de mange frivillige, der hvert år i regi af Team Rynkeby Fonden også understøtter oplysningsarbejde og samler penge ind til Børnelungefonden via skole- og cykelløb, som kan blive brugt på livsvigtig forskning i lungesygdomme, samt det arbejde der løbende foregår i de mere end 18 landsdækkende netværk, eller når frivillige støtter andre mennesker med lungesygdom i f.eks. Facebookgrupper og lignende.

Frivilligt tilbud i 19 ud af 29 kommuner

De frivillige aktiviteter for mennesker med lungesygdomme er næst mindst udbredt i Region Hovedstaden, hvor der er aktiviteter i 19 ud af 29 kommuner, hvilket svarer til 66 pct. af kommunerne, kun Region Syddanmark har en lavere udbredelse. På landsplan er der aktiviteter i 73 pct. af kommunerne.

Men selvom de frivillige tilbud er mindre udbredt i Hovedstaden end andre regioner, er der flere gode eksempler på lokalafdelinger med mange tilbud til medlemmerne, f.eks. Ballerup Lokalafdeling, hvor den lokale bestyrelse på seks medlemmer sørger for masser af aktiviteter til de ca. 200 medlemmer af foreningen.

“Vi har lungekor, der synger hver 14. dag, træningshold, hvor vi træner en gang om ugen, og lungecafé, hver anden uge, hvor vi mødes til kaffe og kage og til en snak om, hvordan det går. Hver anden gang har vi gæster udefra. Det kan f.eks. være en lungesygeplejerske, der fortæller om lungesygdomme, en fysioterapeut, der kommer med gode råd til træning derhjemme eller formanden for kommunens socialudvalg, der kigger forbi og drøfter politiske tiltag i kommunen. Herudover har vi haft mental træning og yoga på som emner”, siger Jørgen Larsen, der er formand i Ballerups lokalafdeling.

Netop det frivillige arbejde, som ses i Ballerup, har stor betydning.

“Svært syge mennesker, der lever med alvorlige lungesygdomme lever typisk isoleret i deres hjem og mange bor alene. Med tiden bliver deres nære relationer færre, og i takt med at tilknytningen til andre mennesker svinder ind, vokser ensomheden. Det er en af grundene til, at vi i Lungeforeningen er meget optaget af at begrænse denne ensomhed, og arbejder for, at lungesyge kan finde fællesskaber og derved igen få mod på livet”, fortæller Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Med frivillige tilbud i 2 ud af 3 kommuner i Hovedstaden, er hovedstadsområdet et af de steder Lungeforeningen har ambitioner om at få flere frivillige tilbud.

“Vi vil sikre, at der er gode tilbud til lungesyge i alle landets kommuner, og hvis der sidder nogen og tænker, at de gerne vil starte et frivilligt tilbud for lungesyge op i nogen af de grå kommuner på kortet, sidder vores dygtige frivillighedskonsulenter klar til at hjælpe med at komme i gang, så her skal de bare gribe telefonen og ringe til os”, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.