Mange skoleelever bekymrer sig om klimaet, og i København satte de unge selv klima på den politiske dagsorden. Nu er handleplan for Grøn Folkeskole klar.

Foto ABW

I 2021 foreslog Ungerådet at Borgerrepræsentationen skulle vedtage en handleplan for en grøn folkeskole i København. Formålet er ikke blot giver eleverne viden om klima, natur og miljø. Eleverne skal også have kompetencer til selv at handle bæredygtigt på en måde, som giver dem en reel mulighed for selv at bidrage til en mere klimavenlig fremtid, så de oplever håb og mulighed for handling også i hverdagen og deres skole- og familieliv.

Den politiske beslutning satte gang i et taskforce-arbejde, hvor skoleelever, lærere, politikere, forskere, skoleledere og en række andre aktører med forstand på skole og klima kom med deres input til, hvordan folkeskolerne i København kan understøtte den grønne omstilling. Og alle de gode input er nu samlet i en handleplan, der præsenterer en stribe konkrete forslag, som skolerne kan sætte i værk.

-Det er vigtigt for vores børn ude på skolerne, at man tænker grønt sammen med deres trivsel, for rigtig mange børn spekulerer meget over klimaet, og jo mere de kan være med til at gøre helt konkret, jo bedre trives de også, siger Camilla Møller Poulsen, forælder og skolebestyrelsesmedlem på Husum Skole, som deltog i arbejdet med handleplanen

”Et supergodt godt initiativ”
Bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og tidligere EU-kommissær for klima Connie Hedegaard holdt oplæg for taskforcens medlemmer og roser de københavnske politikere for at lytte til de unges ønsker om en mere bæredygtig folkeskole.

-Jeg synes, det er et supergodt initiativ Københavns Kommune har taget. Vi er nødt til at tale om adfærd, vores vaner og vores måde at være i verden på. Der skal også masser af teknologi til, men den anden dimension skal også med, og det skal starte i folkeskolen, siger hun.

Road-map til grøn handling
Handleplanen er fuld af konkrete og målbare forslag til, hvordan den enkelte folkeskole kan sætte skub i arbejdet med at give eleverne klima-kompetencer og bæredygtige handlemuligheder. Fx om at …

  • nedsætte grønt råd på skolen
  • udpege en lokal facilitator til at drive udviklingen
  • udarbejde en grøn årsplan med klima i alle fag
  • reducere skolens forbrug af el, varme og vand
  • overvåge forbruget og bruge den viden i undervisningen
  • skabe mulighed for mere genbrug på skolerne
  • tilbyde mere vegetarisk mad til elever og lærere
  • undervise elever udendørs – hver uge
  • etablere dyrehold, skolehaver og grønne skolegårde
  • inddrage problemer fra virkeligheden i undervisningen
  • tilbyde bæredygtighed som praktik og valgfag
  • øremærke en del af skolens undervisning klima natur og miljø
  • sikre cirkularitet i skolebyggerier
  • sikre mere fossilfri transport
  • etablere lokale partnerskaber med fokus på ex genanvendelse og ressourcebevidsthed

Forsker på Syddansk Universitets Center for Grundskoleforskning, Martin Hauberg-Lund Laugesen, har også deltaget i taskforce-arbejdet, som han kalder ” en fantastisk proces.”

– Jeg synes, at det faglige niveau har været højt hele vejen igennem og det er eksemplarisk, hvordan man på en seriøs og substantiel måde har inddraget eleverne og integreret børnenes og de unges perspektiv. Det virker ikke pseudo.

Det virker som om, man virkelig vil lytte til de unge og tage deres ambitioner for fremtiden alvorligt, og at man virkelig tænker denne nye retning for Københavns folkeskoler med afsæt i, hvad eleverne selv siger, fortæller han.

Vigtigt første skridt
Handleplan for Grøn Folkeskole skal nu bæres videre af politikere og skoler i fællesskab, og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) glæder sig til at følge, hvordan Københavns folkeskoler bliver mere og mere grønne.

-Det er mega-sejt gået, at de unge på denne måde har sat klima på dagsordenen. De ønsker sig en folkeskole med et langt større fokus på klimabevidsthed – både i undervisningen og i praksis, og jeg er glad for, at vi politikere har lyttet til dem. Vi står nu med en handleplan, der er fuld af gode forslag, som kan give børn, unge og voksne håb og handlekompetence, og som de lokale elevråd og skolebestyrelser nu kan gribe og arbejde videre med. Det er et vigtigt første skridt, siger han.

Sådan blev handleplan for Grøn Folkeskole til
Maj 2021/ borgerrepræsentationen beslutter at der skal laves en handleplan for en grøn folkeskole.

August 2021 /Børne- og Ungdomsudvalget nedsætter en taskforce til at understøtte arbejdet med handleplanen.

Marts 2022/ taskforce for Grøn Folkeskole går i gang.

December 2022/ Handleplanen er færdig og vedtages i Børne- og Ungdomsudvalget. Den er udarbejdet på baggrund af en kommunal kortlægning, workshops og taskforcens input.

Fakta om Ungeråd KBH

  • Formålet med Ungeråd KBH er at sikre, at unge har medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune, får indblik i og er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes.
  • Ungerådet består af 35 medlemmer og 15 suppleanter i alderen 12-20 år med bopæl i Københavns Kommune. Medlemmerne vælges for et år ad gangen.
  • Hvert år kan Ungeråd KBH anmode om at få fire forslag behandlet politisk af Københavns Borgerrepræsentation.
  • Ungeråd KBH er arbejder uafhængigt af partipolitiske, økonomiske og religiøse interesser.
  • Ungerådet er forankret under Børne- og Ungdomsforvaltningen. Rådet betjenes af et sekretariat, som faciliterer ungerådsmøderne og løser administrative opgaver knyttet til rådet.

Pressemeddelelse Københavns Kommune.