Sommeren er højsæson for de helt store regnskyl, og arbejdet med at forberede København på skybrud er i fuld gang. Det skriver Københavns Kommune.

Det er afgørende at skybrudssikre København, så byen kan håndtere de stigende mængder regnvand og undgå store og dyre konsekvenser for byen. Københavns Kommune og HOFOR har sammen planlagt ca. 430 skybrudsprojekter fordelt over hele byen, men boligejernes indsats er også vigtig, hvis København skal kunne modstå skybrud i fremtiden.Skybrudssikringen er derfor en fælles indsats, hvor du som grundejer har ansvar for at sikre din egen bolig og værdier mod oversvømmelse.

Når du skybrudssikrer din ejendom, bidrager du til at sikre hele København.

Her finder du vigtig information om, hvordan du kan sikre din grund eller bolig under et skybrud.

Foto Københavns Kommune
Del på sociale medier