Har Enghaveparken et poetisk potentiale? Det spørgsmål undersøges i fællesskab, når Litteraturnu.dk og Snabslanten sammen skaber et bibliotek over københavnernes minder, erindringer og historier.

Storbyens offentlige rum som parker, stationer og pladser er både steder der føles anonyme og uden identitet, men også der hvor livet foregår, der hvor skæbner krydser hinanden og hvor vi ved en fejl ser hinanden i øjnene eller helt overlagt møder et smilende blik. Hvad ville der ske, hvis vi stoppede op ved disse hverdagsbegivenheder? Måske der ville opstå et nyt udtryk for, hvordan det føles at bo i København, som ville knytte os tættere til stedet og til hinanden.

Send dit minde til Litteraturnu.dk og Snabslanten:
Har du en yndlingsbænk i parken hvor du altid ser på mennesker? Drak du vin med dine venner sidste sommer? Gik du tur med din farmor der som barn? Send dit minde via kontaktformularen og vær med til at skabe Enghaveparkens Mindebibliotek. Det er selvfølgelig anonymt.

Minder indsendes her: https://litteraturnu.dk/enghaveparkens-mindebibliotek/

Enghaveparkens Mindebibliotek skabes i samarbejde med Snabslanten og Vestebro Bibliotek og Kulturhus og kan opleves live til en marathon-oplæsning i Enghaveparken den 23. marts fra 15:00 – 18:00.

Klik på begivenheden her. 

PR-foto Litteraturnu.dk