GR-eat ApS
Gammel Kongevej 100 st
1850 Frederiksberg C
22550366
info@gr-eat.dk
Det bedste fra Grækenland
Peinirli med en kold øl, skioufikta med soltørrede tomater fantastisk hortopita med friske grøntsager… hos GR-eat finder du de mest smagsfyldte græske specialiteter, der kan tage dine smagsløg og dine køkkenkundskaber op på et højere plan.
GR-eat har som sin mission at give det danske marked de bedste mad- og drikkevarer, som Grækenland kan byde på. Og som enhver ved, der har rejst i det sydeuropæiske land, er det ikke så lidt. Oldtidens Grækenland er som bekendt den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Den græske kultur påvirkede Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur, ikke mindst i gastronomien.
Sunde og friske råvarer
Den græske madkultur skriver sin historie tilbage til den glorværdige oldtid. Siden hen fik køkkenet tilføjet elementer fra tyrkisk og mellemøstlig mad, der ligesom den græske hentede inspiration i det byzantiske køkken.
Det græske køkken er fremhævet for sin sundhed – grækerne sætter pris på friske råvarer, ikke mindst solmodne tomater og saftige oliven, men også f.eks. bønner, linser, urter, citroner, figner og alt godt fra havet.
Måltidet starter traditionelt med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, hvis da ikke man blot spiser en række af de lækre småretter. Feta spises i salater eller tærte. Måltidet vil typisk blive rundet af med en kop stærk sød kaffe. Der er også søde sager til kaffen i det græske køkken, ikke mindst de lækreste baklava.
Uovertruffen kvalitet
Når du besøger GR-eat, bliver du taget med på en spændende rejse med udforskning af nye smage, traditioner og viden. For med Georgios Hilal ved roret er GR-eat fokuseret på græske specialiteter på hylderne, der bugner af smagfulde produkter og råvarer, som ikke findes så mange andre steder i Danmark.
Grækerne forstår at få størst muligt smagsudbytte ud af hver ingrediens, og hver eneste leverandør hos GR-eat er nøje udvalgt, så den danske forretning med sindsro kan stå på mål for kvaliteten.
I februar 2023 flytter butikken til fabelagtige Gammel Kongevej. Der er stadig gratis smagsprøver hver dag. Du kan smage fine vine, bestille charcuteri i baren og lækker mad ud af huset.
På GR-eats Facebookside kan du hente masser af inspiration til både hverdag og fest. Hvad med f.eks. Tsatsoulis feta, Moutevelis pølser og Zacharias Vin? Du går naturligvis heller ikke forgæves, hvis du søger moussaka eller kalamari.
Har du spørgsmål til GR-eats græske specialiteter, er du altid hjerteligt velkommen til at kontakte butikken.
sølvpartner