Vesterbro Kælderteater er en nyopstartet teatergruppe, der har været i gang i et år på Vesterbro med start i en kælder på Flensborggade.

Den 25. og 26. marts har de en visning i samarbejde med Maria Kirken på Vesterbro, gratis for alle, og hvor de undersøger “gaden”. Stykket er en dedikation til den hårde side af Istedgade.

De inviterer alle til gratis at komme og se visningen, og håber særligt at organisationer på Vesterbro, som hver dag yder en social indsats som Mændenes Hjem, LAP og Reden m.m. vil komme forbi, for at få en gratis teateroplevelse.

’Blomster i Gaden’ er skabt af teatergruppen Vesterbro Kælderteater, som består af ensemblet Gustav Scavenius, Kasper Ørum og Rakel Valdimarsdottir. Ensemblet har tidligere opført Fjer/Majkinski (Instruktør: Mille Dalsgaard) af Ursula Scavenius på Sydhavn Teater, stykketBIER (Instruktør & manuskript: Maj Rafferty) opsat på kulturfestivalen Lights On Vesterbro og som radiodrama i Villa Kultur. Gruppen er en stærk sammensætning af klassisk trænede skuespillere, der arbejder med det absurde.

Foto: RNI Films app. Preset ‘Agfa Optima 200’