I København afholdes Kulturnatten i år den 13. oktober. Der er åbent for offentligheden i både Højesteret, Østre Landsret og Københavns Byret.

Foto ABW

Højesteret.
Højesteret har åbent hus på Kulturnatten. Der er rundvisninger i hold på ca. 25 personer med orientering på dansk om Højesterets historie, virksomhed og placering i samfundet. Holdene lukkes ind ca. hvert 10. minut. Der må forventes en del ventetid udenfor.

Tidspunkt: 18:00 – 23:30

Læs mere på Højesterets hjemmeside

Østre Landsret
Østre Landsret byder velkommen i den splinternye bygning i Nordhavn, hvor man kan besøge retssale og møde nogle af landsrettens dommere. Der vil være rollespil og rundvisning i landsretten med mulighed for bl.a. at se landsrettens spændende kunst. Man kan desuden deltage i en quiz med domstolsrelevante spørgsmål. Landsrettens café vil traditionen tro servere chili con carne.

Tidspunkt: 18:00 – 23:00

NB: Tilmelding er nødvendig

Læs mere på Østre Landsrets hjemmeside

Københavns Byret
I Københavns Byret kan man opleve, hvordan den over 200 år gamle byret fungerer som en moderne retsbygning. Man kan opleve byrettens kunst og se, hvordan man med respekt for fredning og historie kan indrette retssale med moderne teknik. Det er desuden muligt at høre om, hvordan et retsmøde foregår.

Tidspunkt: 18:00 – 00:00

Læs mere her.