Byggeriet af BørneRiget er i sin spæde start, og nu får du mulighed for at se byggepladsen oppefra og samtidig deltage i mini-workshops.
Det sker den 5. september kl. 10-13.
De tager imod besøgende på 5. sal i opgang 11, hvor man kan se ned på byggepladsen fra altanen.
Derudover kan du se en miniudstilling bl.a. med model af BørneRiget og deltage i en eller flere workshops:
Se ind i fremtiden: Tag VR-briller på, og oplev BørneRiget, før det er bygget. Med Virtual Reality får du mulighed for at se indersiden af BørneRiget, som det kommer til at se ud, når det står færdigt i 2025.
Prøv spillet Mostergartner – et af de spil, der er ved at blive udviklet til indlagte børn og unge.
Børnelæger fortæller om den legende tilgang.
Der serveres kaffe og kolde drikkevarer.
Tilmelding nødvendig senest 30. august – læs mere på rigshospitalet.dk