Så er menuen klar til gastronomisk gåtur på Vesterbro med signatur-serveringer på 7 håndplukkede restauranter, bryggeri og ismejeri, lørdag 22. marts.

Moveat (Move + eat) havde med stor succes Danmarkspremiere på Vesterbro i København i september sidste år, og nu vender den gastronomiske gåtur tilbage til udgangspunktet med både etablerede institutioner som Kødbyens Fiskebar, taco-mesteren Hija da Sanchez og nye kokkestjerner som Renata Zalles og David Selvam hos netop åbnede Stuffed. Gæsterne kan glæde sig til at besøge og smage:
Kødbyens Fiskebar: Blåmuslinger fra Limfjorden, dampet i æblecider, tilsat urter og dobbelt fløde
Stuffed: Krapow Bao – saftigt svinekød, thai spicy, basilikum
Hija de Sanchez: Taco al Pastor: 100% Mexican corn tortilla, roasted marinated pork on a spit, jalapeño salsa, onion, coriander and pineapple
Alle Tiders: Donburi med ris, soya-syltet æg, bulgogi-marinerede svampe, græskar i goma og gochugaru mayo
ÅBEN: Hjortetatar med wasabi, mandelolie, grillet porre, ristede løgmayo, løgmarmelade og rugbrød
Kitchen Collective & Bidudu: Jollof Rice – Vestafrikansk risret med kylling og krydderier. Serveres med grøn og mild chilisauce
Aurora: En kugle valgfri is fra dagens udvalg
Moveat (Move + eat) havde premiere i Danmark i september sidste år, og er en ny by- og madoplevelse, hvor gode venner, kolleger, familien eller to på en date i løbet af en lørdag eftermiddag tager på gastronomisk gåtur og besøger 6-8 udvalgte spisesteder, der alle byder på en signatur-servering og viser deres værtskab og omgivelser frem.
Eneste faste holdepunkt er dagens første restaurant, som på Vesterbro bliver Kødbyens Fiskebar, og derefter nyder gæsterne resten af eftermiddagen de korte gåture fra spisested til spisested i præcis det selskab, tempo og den rækkefølge, de har lyst til. Med Moveat-appen i hånden bliver de ledt på vej til næste ønskede destination via et dynamisk kort.
Hos Stuffed glæder Renata Zalles og David Selvam sig til at vise sig frem for nye gæster
”Selvom vi er nyåbnet på Vesterbro, føler vi os allerede hjemme i bydelen med al dens alsidighed og variation blandt de mange muligheder til de lokale. Vi glæder os til at deltage i Moveat og til at dele smagen af Stuffed med gæsterne. Vi byder indenfor til en afslappet atmosfære og spændende, stærkt vanedannende smage fra fjerne egne”, siger Renata Zalles.