I 2015 lukkede Københavns Bymuseum ned på Vesterbrogade med sidste åbning på kulturnatten d. 9. oktober 2015 og de efterlod sig en del at de gamle museumsgenstande i Absalonsgade.

Foto ABW

Nogle af museumsgenstandene blev givet til Frilandsmuseet, men enkelte fik dog lov til at blive stående i den nyrenoverede gade, bl.a. den gamle telefonkiosk, plakatsøjlen, granitbænken, øvrige bænke og lygtepæle.

I blandt de efterladte museumsgenstande står der, som sagt, én telefonkiosk og én plakatsøjle, som ikke er blevet vedligeholdt siden museet flyttede til Stormgade i 2015.

Vi er nogle beboere på Vesterbro som mener at det vil være et stort tab for København og specielt for Vesterbro at denne gamle telefonkiosk forgår og at vi skal bevare vores kulturarv, den er meget udsat for hærværk i Absalonsgade.

I gamle dage, omkring århundredeskifte 1900, stod der på Vesterbros Torv en telefonkiosk som minder meget om den der står i Absalonsgade og i 1926 stod der også én telefonkiosk på Lille Trianglen som her er malet af Erik Hemmingsen, det vil derfor efter vores opfattelse være det mest naturlige og rigtige at flytte den fra Absalonsgade til Vesterbros Torv.

Vi er overbevist om at telefonkiosken vil forskønne torvet og at den vil pryde torvet, samt at den vil blive en naturlig del af torvet, den vil blive set af mange flere, både fra Vesterbrogade og Gasværksvej, og ikke mindst dem der færdes på torvet, flere end dem der tilfældigt kommer i eller bor i starten af Absalonsgade den skal ikke være gemt væk i en sidegade, der vil også være plads til plakatsøjlen,
Når først den står på torvet vil denne kunne udlejes til Café eller lignende, som det er tilfælde på Kgs. Nytorv og ved Nørreport Station.

Vi mener at den kan indgå i cafélivet på torvet idet de caféer der ligger på torvet kan bruge den som serveringshus i deres udeserverings områder på torvet, dermed vil Københavns kommune få en lejeindtægt.

Hvis Du er enig med os i at telefonkiosken i Absalonsgade skal flyttes til Vesterbros Torv, håber vi at Du vil deltage i debatten og give Din mening til kende, enten her eller andre steder hvor Du ytrer Dig.

På forhånd tak for Din interesse og deltagelse i debatten.

Jan Erik Kjærgaard Simmelkjær