Når der bygges billige boliger målrettet hjemløse i København, ender de ofte med at være for dyre i husleje. Det konkluderer ny analyse, der afdækker udfordringerne med at få etableret billige boliger. Det får nu borgmestre til at efterspørge bedre værktøjer fra regeringen til at hjælpe hjemløse i bolig.
Siden 2013 har Københavns Kommune stillet krav om, at der i det almene nybyggeri indarbejdes billige boliger målrettet anvisning til blandt andet hjemløse. Men boligerne kan ikke bygges billigt nok, og derfor ender huslejen ofte med at blive for dyr for målgruppen.
Nu peger en ny analyse på, at de gældende økonomiske støttemuligheder til boligerne og målgruppen ikke er tilstrækkelige. Vilkårene i København er nemlig markant anderledes end landets øvrige kommuner på grund af et stort antal hjemløse kombineret med meget højere boligpriser. Det vil borgmestre i Københavns Kommune nu have ændret på:
”København er den kommune i landet med markant flest hjemløse. Vi har derfor et helt særligt ansvar for at tage hånd om byens mest udsatte borgere og hjælpe vores hjemløse til et hjem. Hvis vi for alvor skal sikre, at flere hjemløse får eget tag over hovedet, er der brug for, at staten ændrer de sociale støttemuligheder til hjemløses boligsituation, så de passer i en københavnsk kontekst, hvor huslejen er højere end resten af landet,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
”Vi skal sikre, at der er plads til alle i København også til dem, der har allermindst. Derfor er det helt nødvendigt at få kigget på de økonomiske støttemuligheder. Hjemløseudfordringen forsvinder jo ikke, så den eneste måde at forsøge at løse den på er ved at give bedre muligheder for betalbare boliger,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
”Selvom vi bruger alle værktøjer i hjemløsereformen, kan vi ikke opdrive billige boliger nok i København til, at alle hjemløse kan få tag over hovedet. Analysen peger på nogle meget klare løsninger på problemet, som regeringen bør gøre til virkelighed med det samme. I København burde vi for eksempel have mulighed for at give et storbytillæg til boligydelsen eller et højere huslejetilskud til hjemløse, for boligpriserne er langt højere i hovedstaden end i andre kommuner. Og det skal den nationale lovgivning selvfølgelig afspejle,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).
Analysens overordnede konklusion er, at byggeriet i sig selv ikke kan gøres tilstrækkeligt billigt til hjemløses behov inden for de gældende rammevilkår for byggeriet og de sociale støttemuligheder. Det er derfor nødvendigt at kigge på at regulere rammevilkårene og støttemulighederne, lyder det i analysen.
I København er 148 borgere siden 2022 blevet anvist en bolig med midlertidigt statsligt huslejetilskud – borgere, som ellers ville have ventet længere på en betalbar bolig. Men muligheden eksisterer ikke længere, og de midler, der er afsat kan kun anvendes indtil udgangen af 2025. Analysen konkluderer dog, at puljen vil kunne hjælpe langt flere mennesker i København, hvis ordningen forlænges eller gøres varig. Analysen peger også på, at det permanente statslige huslejetilskud er for lavt til, at det i København kan få huslejen langt nok ned til, at hjemløse kan være med – noget Københavns Kommune allerede gjorde opmærksom på, da regeringen oprettede puljerne.
Derfor foreslår de tre borgmestre, at de statslige puljer til midlertidig og permanent huslejenedsættelse i almene boliger bliver gjort varige og større, så mennesker i hjemløshed fortsat kan få hjælp til huslejen. Forslagene kan finansieres gennem Nybyggerifonden og vil derfor ikke kræve, at der afsættes nye midler, men blot at reglerne ændres for de midler, der allerede er afsat.
Der har desuden været bekymring i en del boligafdelinger for at anvende ordningen for permanent huslejetilskud, fordi der gives tilskud til specifikke boliger i en bebyggelse. Det medvirker, at det altid er de samme boliger, der anvises til, og det kan give udfordringer i opgangen. Derfor foreslås en løsning, hvor det i stedet er en andel af boligerne i en bestemt bebyggelse, der etableres med nedsat husleje, så det ikke altid er de samme boliger, der anvendes til kommunal anvisning.
Forslagene kræver en ændring af de statslige regler på området, og derfor vil forvaltningerne nu gå i dialog med staten om anbefalingerne.
Der er omkring 6.000 mennesker er hjemløse i Danmark. Op mod en fjerdedel af dem er hjemmehørende i København.
Fakta
- Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen udført en analyse af aktuelle barrierer, der forhindrer opførelsen af billige boliger i København for kommunens boligsociale anvisning, herunder mennesker i hjemløshed.
- Konklusionen på analysen er, at der ikke inden for de gældende rammevilkår kan etableres tilstrækkeligt billige boliger til en husleje, som målgruppen kan betale. Det er derfor begrænset, hvor meget kommunen og boligsektoren selv kan gøre. Analysen kommer med en række anbefalinger til ændringer i vilkårene.
- Udover anbefalingerne til tilpasning af det permanente og midlertidige huslejetilskud, peger analysen på, at der er et potentiale i at give mulighed for, at kommunerne kan yde udslusningstilskud til unge (tilskud til huslejen til udsatte borgere, som er i eller i risiko for hjemløshed), også selvom kommunen ikke vurderer, at den unge vil kunne betale den højere husleje inden for fem år. Udfordringen ved det kommunale udslusningstilskud i dag, er nemlig, at det kun må gives, hvis kommunen vurderer, at borgeren selv bliver i stand til at betale den fulde husleje inden for en femårig periode. Det kan forvaltningen ikke for langt de fleste borgere i målgruppen
