Temperaturen falder, og træernes blade skifter farve til en gylden nuance. Alt sammen tegn på, at efteråret endnu engang har meldt sin ankomst. For mange betyder det også hygge og ferie.
I Jernbanebyen bliver efterårsferien fejret i stor stil, og der er aktiviteter for enhver smag og til både børnefamilien, vennerne eller den kreative sjæl.
Et tætpakket program
I Jernbanebyen vil du ikke kede dig i efterårsferien. Programmet lægger hårdt ud med Kulturnatten den 11. oktober, hvor både Spor10 og BaneGaarden deltager. Hos BaneGaarden er pladsen åben for alle, men med et kulturpas kan du deltage i blandt andet en fermenteringsworkshop og yoga, samt fællesspisning hos Aarstiderne for kun 150 kroner. Derudover vil Aarstidernes medstifter, Søren Ejlersen, passioneret fortælle om vilde urter og bæredygtig madlavning. Spor10 åbner dørene til seks timers fejring af fællesskab og aktiviteter som rulledisco, og workshops, kampsport, basketball, løbehjul og tumlerum for de mindste.
Feriecamp for børn og unge
For børn og unge med krudt i numsen tilbyder Spor10 Feriecamp mandag til torsdag i samarbejde med Københavns Kommune. Feriecamp byder på en masse sport og aktiviteter for børn og unge mellem 3 og 17 år. Du kan prøve kræfter med blandt andet hiphop, capoiera, boksning, løbehjul og taekwondo.
Hver dag afholder BaneGaarden et kreativt og grønt værksted. Her kan du lade din kreativitet få frit spil med græskarudskæring, presse æblemost som i gamle dage eller give dig i kast med en fermentering.
For mange er det ikke en rigtig efterårsferie uden en masse hygge. Få tanket op på hyggekontoen, når BaneGaarden tænder op for bålet og laver snobrød. Er I mere til (u)hygge, så prøv kræfter med BaneGaardens Halloween-skattejagt, hvor man skal finde poster rundt på området ved hjælp af et skattekort.
Underholdning og aktiviteter til voksne
Udfordr dine venner i quiz og musik hos BaneGaarden. Hvem har bedst styr på Harry Potter-trivia og kan vinde den magiske triwizard-cup? Du kan også Feel the beat from the tambourine, når BaneGaarden inviterer til Mamma Mia Night med langbordsmiddag og musikbanko med ABBA’s klassikere. Foretrækker du et mere moderne sangkartotek, kan du give den gas til musikbanko med hits fra Nik & Jay og Medina.
Der er ingen grund til kun at forkæle ørene med god musik, når Perron deltager i dette års Dining Week. Oplev selv deres lækre og velsmagende treretters menu bestående af blandt andet rødbedecarpaccio, smagfuld pizza og Perrons croissant-is-sandwich til kun 250 kroner. Menuen fås også vegetarisk.
BaneGaarden har to kreamarkeder på programmet. Det klassiske, hvor du kan købe en masse interessant og unikt kunsthåndværk. Det andet foregår i træladerne og inkluderer også workshops. Denne dag vil der være boder med unikt kunsthåndværk og kreative workshops ledet af dygtige kunsthåndværkere.
Du kan også blive inspireret i Spor10, når Snedkernes Efterårsudstilling fremviser 36 unikke nye møbler med inspiration i årets tema ”(R)evolution”. Skulle du ikke kunne nå det inden feriens slutning, fortsætter udstillingen til den 23. oktober.
Læs mere om arrangementerne her
Events hos BaneGaarden
Spor10 (spor10jernbanebyen.dk)