Årets Golden Days tema er “På arbejde”, og du kan komme med til to arrangementer arrangementer på Glyptoteket.
Torsdag den 12. september kl. 17-19: Kunst og censur. Golden Days på Glyptoteket
Hvordan navigerer kunstlivet i en tid, hvor værdipolitiske kampe også udkæmpes på den kulturpolitiske scene? Det og andre spørgsmål om censur af kunsten, undersøger vært og journalist, Nynne Bjerre Christensen, sammen med et panel bestående af kunstner og initiativtager til Vandmelonaktionerne, Honey Biba Beckerlee, områdechef i Det Obelske Familiefond Agnete Braad, ekspert i digital kultur, Maia Kahlke Lorentzen og kunstner Apolonia Sokol.
Torsdag den 19. september kl. 17-18: Lea Guldditte Hestelund: Mit Glyptotek.
Kom og hør billedkunstner Lea Guldditte Hestelund fortælle om sin inspiration og arbejdsproces, samt hvordan hun finder inspiration i Glyptotekets samlinger.