●      Zalando præsenterer tre eksklusive events under navnet 26LIVE, der er en pop-up med musikartister i centrum: Icekiid, Bathsheba, Baloosh, Kundo, Kind Mod Kind og Bbybites.

●      Pop-up-oplevelsen fungerer som et kulturelt dynamisk rum, hvor eksklusive produktlanceringer, udstillinger og liveoptrædener afholdes for at fremme kreativiteten og fejre den lokale, danske streetwear-kultur.

●      Den første 26LIVE pop-up åbner i København den 11. juni i Kødbyen og rejser derfra videre til Aarhus og Odense 

Pressefoto Zalando

Zalando er stolte over at præsentere 26LIVE, den første fysiske pop-up-oplevelse for streetwear i Danmark. 26LIVE består af forskellige aktiveringer, der alle er bygget op omkring krydsfeltet mellem musik, kultur og fællesskab under værtskab afDJ’s Hav & Kamal. 

For at indvie det nye initiativ præsenterer Zalando stolt en række populære danske urbane musikartister, der fra den mobile scene bidrager til pop-up’ens afslappede, rå atmosfære. 26LIVE er, som navnet antyder, på hver lokation i 26 timer, hvor kunstnerne hver især bidrager til stedets atmosfære med deres personlige stil og kreativitet. I København spiller Icekiid og Bathsheba, i Aarhus vil man kunne høre Baloosh og Kundo mens Kind mod Kind og Bbybites går på scenen i Odense. 

Et eksklusivt 26LIVE-merchandise, der er lavet i samarbejde med det danske brand Bareen, vil være gratis tilgængeligt i pop-up’en for de første besøgende.

Satsningen markerer en vigtig milepæl for Zalando, som udvider sin tilstedeværelse ud over den digitale verden og bringer streetwear-mode direkte til kunden for at bygge bro mellem det digitale og det fysiske rum. Stedet skaber rammerne for en oplevelse fyldt med musik, kunst, events og udstillinger, hvor kunderne kan interagere fysisk med sortimentet, der bl.a. rummer Han Kjøbenhavn, Soulland, Obey, Timberland, Asics med mulighed for at købe produkterne digitalt.

Investering i lokal kultur er med til at forme streetwear, og for Zalando som økosystem er det vigtigt at afspejle den lokale offline streetwear-kultur og -værdier. Årsagen til investeringen ligger i Gen Z’s værdier og den voksende mandlige målgruppe, som også er kulturbærende i kategorien. Gen Z er den største forbrugergruppe i dag, og data fra Zalando viser, at 53 % af alle streetwear-kunder er under 35 år, sammenlignet med 48 % af streetwear-kunderne på Zalando.

26LIVE lover en fordybende rejse ind i den lokale gadekulturs verden med kuraterede streetwear-tilbud, eksklusive produktlanceringer, fængende udstillinger og iørefaldende beats fra de to DJ’s Hav & Kamal. 

Streetwear som bevægelse begynder lokalt, og vi glæder os til at bidrage til og fejre den sammen med det danske streetwear community. Vi er glade for at blive en del af det fysiske streetwear-fællesskab i Danmark med 26LIVE. Zalando har et stort engagement i den lokale streetwear-scene, et tæt forhold til kunderne, og vi begejstrede for at samarbejde med de talentfulde danske musikere og streetwear-entusiaster som model og stylist Veneda Carter, der hver især bringer et autentisk touch til begivenhederne. Kunderne kan forvente en dynamisk atmosfære, hvor mode, musik og kunst er vævet sammen for at skabe en interaktiv oplevelse, der fremmer kreativitet og fejrer den lokale danske streetwear-kultur.” siger Fabio Baum, chef for Norden og Benelux på Zalando.

26LIVE pop-up: 

26LIVE starter i hver by med et kurateret pop-up-rum, der er åbent i 26 timer før den fysiske nedtælling til koncerten går i gang. Pop-up’en viser et kurateret sortiment af lokale streetwear-helte som Veneda Carter, Deavy Rosse og Emilie Briting. Eksklusivt 26LIVE-merchandise, der er lavet i samarbejde med Bareen, vil være gratis tilgængeligt i pop-up’en for de første deltagere. Den gratis gadekoncert har DJ’s Hav & Kamal som værter, og line-up’et består af kunstnerne Icekiid, Bathsheba, Baloosh, Kundo, Kind Mod Kind og Bbybites.

26LIVE finder sted den 11. og 12. juni i København, den 21. og 22. august i Aarhus og den 18. og 19. september i Odense.

26LIVE i København

Datoer: 11. og 12. juni 

Kødbyen

Flæsketorvet 69

1715 København 

26LIVE i Aarhus

Datoer: 21. og 22. august

Bispetorvet

8000 Aarhus

26LIVE i Odense 

Datoer: 18. og 19. september

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8, 2

5000 Odense

Klik her for en detaljeret oversigt over events og samarbejder, og følg Zalandos rejse for at fejre den lokale gadekultur og fusionen af mode, musik og kunst.

OM ZALANDO

Zalando blev grundlagt i Berlin i 2008 og er ved at opbygge det førende paneuropæiske økosystem for e-handel med mode- og livsstilsprodukter omkring to vækstdrivere: Business-to-Consumer (B2C) og Business-to-Business (B2B). Inden for B2C tilbyder vi en inspirerende og kvalitativ multibrand-shoppingoplevelse for mode- og livsstilsprodukter til omkring 50 millioner aktive kunder på 25 markeder. Inden for B2B bruger vi vores logistikinfrastruktur, software og servicefunktioner til at hjælpe brands og detailhandlere med at drive og skalere hele deres e-handelsvirksomhed, på eller uden for Zalando. Som økosystem stræber Zalando efter at muliggøre positive forandringer for mode- og livsstilsbranchen.