Drømmer du om at gøre din gade til et grønnere og hyggeligere sted, hvor du kan mødes med dine naboer? Det kan være ved at mindske trafik, sætte plantebede op eller skabe steder man kan hænge ud eller lege.
Så kan du søge Bylivsgadepuljen, som netop er åbnet for ansøgninger frem til 30. august. Sidste år var der projekter fra Saxogade og Valdemarsgade med i slutspurten om at blive udvalgt, som desværre blev slået på målstregen. Måske jer, der stod bag idéerne har mod på at give det et skud igen – eller der er spiret nye, gode idéer frem? I år er der 13,5 millioner kroner sat af til 8-10 projekter i hele byen.
Således skriver Vesterbro Lokaludvalg på deres Facebook.
Det skal du gøre:
Saml naboer, foreninger, forretningsdrivende m.fl. om en idé.
Skriv til bylivsgadepuljen@kk.dk med din idé og bliv hjulpet videre i processen.
Læs mere på Bylivsgadepuljens hjemmeside: https://byfornyelsespuljer.kk.dk/bylivsgadepuljen