Det vurderes fortsat, at der verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø. Derfor forlænger Københavns Politi lukningen af to tilholdssteder.

Politiets forlængelse af lukningen af de to rocker-/bandetilholdssteder sker for at skabe tryghed for beboerne i områderne omkring tilholdsstederne og for at forhindre, at lokaliteterne bliver et mål i konflikten.

Lukningen gælder nu frem til den 21. marts 2024 kl. 19. I den periode er det forbudt at opholde sig på de to følgende adresser:

  • Svanevej 5, 2400 København NV
  • Tømmerup Stationsvej 8H, 2770 Kastrup

Lukningen har hjemmel i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.

Kilde. 

Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk