Tre søndage i sensommeren er Markedsbooking tilbage med loppemarked på Danmarks kendeste plads, Rådhuspladsen i København. Det er søndag den 6. august, søndag den 3. september og søndag den 1. oktober. Åbningstiden er kl. 9 – 16.
Der er naturligvis fri adgang for alle gæster, og stader bookes via www.markedsbooking.dk.
Du skal selv medbringe borde, stole og eventuelt tøjstativer og parasoler – og husk at sikre, at du kan fastgøre dem godt med sandsække eller lodder. Endelig er det værd at notere, at der udelukkende må sælges gode, brugte ting på loppemarkedet.
Du må gerne køre din bil ind på Rådhuspladsen og læsse varer af, men der er ingen parkering på Rådhuspladsen. Til gengæld er der gratis parkering på offentlige parkeringspladser om søndagen i København.
Der er masser af muligheder for at købe mad og drikkevarer lige i nærheden. Offentlig transport (bus og metro) går direkte til Rådhuspladsen. Og der er bemandede toiletter på metrostationen fra kl. 9.
Arrangementet finder sted i samarbejde med Kræmmerforeningen af 1981.