Oplev den dramatiske tragedie om antikkens Karthago; om politik, ære, kærlighed, selvmord og overnaturlige kræfter. Melankoli og sortsind trækker den ellers viljestærke Dido mod sin undergang. Det sker den 11 juni 2023 hos Kulturanstalten – Basement.
Hendes endeligt hjælpes godt på vej af et konvent af hekse, ledet af ondskabens fyrstinde Sorceress, som udelukkende finder glæde i andres sorg og ulykke. Den rå og dystre beton-kælder “Basement” er den perfekte setting for Henry Purcells kendte barokopera, hvor kælderens moderne, rå look får modspil af scenografi og kostumer som finder sit udgangspunkt i det klassiske, antikke Karthago med sine lange rober og guldsmykker.
Instruktør Peter Kunz står bag iscenesættelsen, med sit sædvanlige flair for rollernes dybde og personlige udvikling. I bedste barokstil holdes sangerstaben til et minimum gennem rollefordoblinger og ved at lade solisterne synge korsatser. Opsætningen er et samarbejde mellem barokfestivalerne Stenbroens Barokdage og Odense Barokfestival.
MEDVIRKENDE: Anna Wierød, Dido, 2. witch William Pedersen, Aeneas Jennie Lomm, Belinda / 1. witch Nanna Varmer Ipsen, Sorceress Martin Vanberg, Spirit, Sailor, 2. man. Musikken spilles af Odense Barokfestivals Orkester under ledelse af Babett Hartmann, cembalist. Medlemsrabat Varighed: 60 min. Koncerten er en del af Stenbroens Barokdage.