Ruten til Royal Run vil være spærret for trafik 2. pinsedag, mandag den 29. maj kl. 8.30 – 23.00, og der vil være parkeringsforbud flere steder i byen. Gaderne i start-/målområdet lukkes for parkering fra søndag 28. maj kl. 12.00 og for trafik fra mandag 29. maj kl. 7.00.

Har du brug for at færdes i bil denne dag, kan du læse her, hvordan du bedst muligt kommer igennem byen, og hvornår de forskellige gader lukkes for trafik.

Ruten til Royal Run i København og på Frederiksberg er lukket for trafik, og der vil være løbere på ruten fordelt over hele dagen. Der forventes derfor pres på trafikken, ligesom det vil være meget vanskeligt at finde parkering.  Uanset om du deltager, bor i – eller skal på besøg i København/Frederiksberg, fraråder de derfor at du tager bilen denne dag, hvis det er muligt.

Har du behov for at komme igennem byen i bil denne dag, vil det være muligt at krydse ruten ad forskellige krydsningspunkter. Disse vil dog være lukket i de perioder, hvor løberne passerer forbi.

Parkeringsforhold og -forbud
På grund af vejlukningerne vil det være vanskeligt at finde parkering i Købehavn/Frederiksberg 2. pinsedag.

Der vil 2. pinsedag være standsnings- og parkeringsforbud flere steder langs ruten, bl.a. på Frederiksberg Allé. Desuden vil der i følgende gader i start-/målområdet være standsnings- og parkeringsforbud fra søndag 28. maj kl. 12.00 – søndag 29. maj kl. 24.00:

  • Amaliegade
  • Toldbodgade
  • Skt. Annæ Plads
  • Holbergsgade mellem Nyhavn og Herluf Trolles Gade

I Fredericiagade mellem Amaliegade og Bredgade gælder standsnings- og parkeringsforbuddet allerede fra søndag 28. maj kl. 7.00 til tirsdag 30. maj kl. 12.

Hold øje med lokal skiltning og vær opmærksom på, at politiet fjerner ulovligt parkerede biler, hvilket kan medføre betydelige omkostninger for ejeren.

Twitter og kontakt
Følg @royalrundk på Twitter for aktuelle opdateringer om trafikken i forbindelse med Royal Run.

Kontakt dem på:
Royal Run Trafiktelefon

Mail: trafik.kbhfrb@royalrun.dk
Tlf.: 22 23 83 33

ROYAL RUN I KØBENHAVN OG PÅ FREDERIKSBERG

Foto JTL