Thomas Warburg følger de fatale minutter 21.3.1945 fra fejlbombingen på Sønder Boulevard til den Franske Skole på Frederiksberg Allé. Hør om det usikre forår 1945 med likvideringer, sabotage og sortbørs.

I de sidste måneder af besættelsen kom krigen tæt på Vesterbro og Frederiksberg, især symboliseret af fejlbombningen af den Franske Skole på Frederiksberg Allé 21.3. 1945. På turen fortæller Thomas Warburg om baggrunden for bombetoget, og hvad der udløste tragedien. Hør også om stikkerlikvideringer og den dramatiske aktion mod Always Radio i Boyesgade. Turen handler også om de sår som krigen satte, om det der blev husket og det der blev fortrængt.

Turen blev lanceret i forbindelse med at filmen ‘Skyggen i mit øje’ havde premiere i oktober 2021. Her bliver den dramatiske historie fortalt af Ole Bornedal, med fokus på de mennesker der deltog og blev berørt. Distribueret af SF Studios.

Sted
Foran Folkehuset Absalon
Sønder Boulevard 73, 1720 København V

Dato
17 apr 2023 kl. 16:00 – 18:00

Turen er arrangeret af www.byvandring.nu.

Køb billet.

Foto ABW