17. Februar inviterer Strøm Festival og DGI Byen til en festlig tur i svømmehallen med brasiliansk musik og dans for børn under 10 år. Carla Schack og Benjamin Vinding aka. Mestre Espiga skaber sammen en varm og legende stemning for jer alle sammen med udgangspunkt i den brasilianske musikkultur.
Festen starter med en sjov opvarmning fyldt med dejlige trommelyde og varme rytmer, som gør os klar til sammen at lære nogle samba – og capoeira-trin.
Kl. 16 – 17.30. Billetter kan forudbestilles.