Vil du arbejde for et bedre liv for samfundets mest udsatte? … Og har du ledelseserfaring fra arbejdet på bosteder? Så er du måske MÆNDENES HJEM’s nye afdelingsleder.

Mændenes Hjem har arbejdet med socialt udsatte siden 1910, og de har tårnhøj faglighed, når det gælder samfundets mest udsatte – både efter en dansk og en international målestok. Som afdelingsleder får du mulighed for at præge deres tilbud, så de også i fremtiden er blandt de allerbedste.

Du får sammen med en anden afdelingsleder ansvaret for den daglige drift af deres tilbud på Solterrasserne i Valby, hvor de holder midlertidigt til huse, mens lokalerne på Lille Istedgade totalrenoveres og udbygges. På Solterrasserne arbejder 33 engagerede, erfarne og selvstændige medarbejdere i bofællesskab, på herberg, på kontaktsted, i boenhed samt i køkken og kantine. Herudover er der tilknyttet en gruppe dygtige og engagerede vikarer.

Du bliver en del af en ledergruppe, der er præget af en høj grad af tillid og en lyst til at arbejde sammen på tværs af hele organisationen. Sammen med ledergruppen er det bl.a. din opgave at udvikle og styrke den metodiske faglighed i Mændenes Hjems arbejde.

De forestiller sig bl.a., at du har erfaring med de boformer, der findes på Mændenes Hjem, og at du har ledelseserfaring – og er en synlig og nærværende leder med sans for at holde fast i gode, inddragende processer, også når bølgerne indimellem går højt.

Læs den fulde job- og personprofil på www.genitor.dk, hvor stillingen og hvordan du søger den er nærmere beskrevet. Ansøgningsfristen er den 25. januar 2022.