Årets Æres-Hestestol 2021 går til det uofficielle ensemble på Teatret ved Sorte Hest.
I anledningen af tidligere teaterchef Maria Stenz’ fødselsdag den 16. august afslører Teatret ved Sorte Hest hvert år modtageren af Årets Æres-Hestestol. Stolen tilfalder en person, der har ydet en ekstraordinær indsats på eller for Teatret ved Sorte Hest.
I år uddeles intet mindre end 16 Æres-Hestestole i alt til skuespillerne i det, de har udnævnt til uofficielle ensemble på Teatret ved Sorte Hest:
Anette Støvelbæk, Camilla Bendix, Josephine Raahauge, Karen-Lise Mynster, Karoline Brygmann, Kristoffer Helmuth, Lue Støvelbæk, Mads Wille, Michael Moritzen, Morten Holst, Nicolas Bro, Paw Henriksen, Peter Oliver Hansen, Rosalinde Mynster, Sarah Boberg og Steen Stig Lommer
Selve overdragelsen af Årets Æres-Hestestole vil finde sted i forbindelse med premieren på Sandhed og Konsekvens af Lars Norén den 15. oktober 2021.