Er du mellem 16-24 år, har du nu mulighed for at påvirke Københavns udvikling og rådgive byens politikere. Københavns Kommune og Demokrati Garage inviterer alle unge københavnere i alderen 16-24 år til Borgersamling om unges København.
Borgersamlingen skal i løbet af efteråret 2021 formulere anbefalinger til Borgerrepræsentationen om det gode ungdomsliv i København. De unges arbejde og anbefalinger overdrages til Overborgmesteren og Kultur- og fritidsborgmesteren.
Borgersamlingen kommer til at bestå af 24 unge, som udvælges ved lodtrækning blandt alle, der tilmelder sig inden d. 22. august 2021. Tilmelding sker via invitationen i e-Boks.