Skoleklasser, sportsklubber og foreninger kan nu tjene penge til fælleskassen ved at sælge skrabelodder til Diabetesforeningens store Jubilæumslotteri, samtidig med at man støtter diabetessagen. Det oplyser Diabetesforeningen i en pressemeddelse.
Nu fejrer Diabetesforeningen sit 80-årsjubilæum med det store Jubilæumslotteri. Skrabelodssalget er en nem måde at tjene penge til sine egne formål, samtidig med at man støtter en god sag. Man tjener 14 kr. pr.
solgt lod, salget foregår f.eks. via MobilePay, og der er altid gratis returret på usolgte lodder.
Kom nemt og hurtigt i gang: Tilmeldingen er åben på www.diabetes.dk/lotteri og tlf. 63 12 90 17. På www.diabetes.dk/lotteri finder du også vores guide til sikkert salg af skrabelodder. Blandt dem, der solgte skrabelodder i Diabetesforeningens Forårslotteri, var AB årgang 2009, der solgte 610 lodder og indsamlede 18300 kr. – heraf 8540 kr. til dem selv.
Ekstra behov for støtte: Skrabelodssalget gavner både lokalsamfundet og diabetessagen.
I 2019 tjente børn og unge fra mere end 3.000 af landets klubber, skoler og foreninger mere end 4,5 mio. kr. til egne formål ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder, samtidig med at de havde det sjovt sammen og støttede diabetessagen. Skrabelodssalget er med til at skabe både øget værdi og gode oplevelser i lokalsamfundet, og det er der ekstra behov for netop nu: – Landets klubber og foreninger har mistet vigtige indtægter på grund af coronakrisens nedlukning af samfundet. Samtidig er børn og unge landet over gået glip af socialt samvær, træning og andre aktiviteter, siger Sebastian Erbo Hoffmann, Diabetesforeningens marketingchef.
Derfor er han stolt af at præsentere det store Jubilæumslotteri med ekstra mange gevinster på spil og otteårige Villads på forsiden af lodderne: – Med stor salgsprovision og mange gevinster gør vi det attraktivt for både sælgere og købere at deltage i vores skrabelotteri og samtidig støtte børn med diabetes. Villads, som er på forsiden af lodderne, har type 1-diabetes, og det er børn som ham, man hjælper ved at sælge og købe lodder. For overskuddet fra lotteriet er med til at støtte familier, som har et barn med diabetes, med rådgivning, netværk og kurser, ligesom vi også støtter forskning, oplysning og forebyggelse af diabetes.
Vind en bil eller en drømmerejse.
I Jubilæumslotteriet er der mere end 9.600 gevinster på højkant til en samlet værdi af 1,4 mio. kr. Heriblandt en Renault Clio V 1.0 Tce 100 Zen inklusiv komfortpakke og levering til en værdi af 164.900 kr. samt to rejsegavekort fra Apollo til en værdi af 50.000 kr.
Du tilmelder dig på www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk
Salgsperioden er startet og løber helt frem til den 18. december 2020.
Støt børn med diabetes.
Hver dag får ét barn i Danmark type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Med type 1-diabetes mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien.
Læs mere på https://diabetes.dk/diabetes-1/fakta-om-diabetes-1.aspx