Københavns Politi efterlyser Lasse Haugaard Christensen, der gik fra sin kærestes hjem i Hostrup Have på Frederiksberg den 17. august kl. 19.15 i nedtrykt tilstand. Det oplyses i en pressemeddelse.
Lasse Haugaard Christensen er 37 år, almindelig af bygning, har blågrå øjne og mellembrunt halvlangt hår, som er redt tilbage. Han bærer briller og er formentlig iført en grøn skjorte, mørkegrønne shorts, klipklapper og en taske. Han er muligvis kørt fra stedet på en sort/grøn Centurion-herrecykel.
Han går en del og bruger meget af byen, blandt andet Frederiksberg Have, Amager Strand, Valbyparken, Utterslev Mose, Nørrebro og Indre By. Han arbejder i Smørum, men dukkede ikke op, da han skulle møde tirsdag kl. 14.
Hvis du har set Lasse Haugaard Christensen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.