Kom og vær med når Frederiksberg går sammen og indsamler affald den 30. august 2020. Det oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelse.
Søndag den 30. august inviterer Frederiksberg Kommune hele byen til at deltage i en fælles affaldsindsamling. Alle opfordres til at deltage, voksne som børn, hvilket sker ved at møde ved en af byens 6 uddelingsstationer, hvor der udleveres handsker, skraldeposer og en vest (også i børnestørrelser). Udleveringsstationen på Rådhuspladsen er åben fra klokken 10 til 14, de øvrige stationer er åbne imellem 10 og 11.30.