Cisternerne under Frederiksberg danner rammerne, når Strøm inviterer d. 15 august 2020 på en enestående audiovisuel digital rejse ned i den danske undergrund, i selskab med et af de største elektroniske navne Danmark kan mønstre på den internationale scene.
Det underjordiske vandreservoir vil vise sig fra en helt ny side, når de lange, mørke gange og store drypstensgrotter lyses op af en specialdesignet lysinstallation, sat til lyden af en af landets ypperste DJs og producere.