Vil du have balder af stål og six pack, så er dette ikke for dig. Men kan du lide at danse og udforske hvad din krop kan, så læs bare videre. Nu er der nemlig holdstart for mavedans (begyndere/letøvede) d. 6 august 2020.

Der står: Mavedans handler om at bruge lige præcis den krop du har og udfordre din motorik til at skabe fantastiske bevægelser med både flow og skarphed. Vi starter fra bunden og henover sæsonen arbejder os hen til bedre kropskontrol, smidighed og koordinering. Undervisningen indeholder introduktion til og træning af basisteknikker, samt mindre koreografier til glad orientalsk musik.

Holdet er kun for kvinder og vi danser i et lukket lokale (ingen tilskuere). Vi danser i helt almindeligt træningstøj; tights, top / t-shirt og bare tæer.

NIVEAU:
Nybegynder, holdet kræver ingen kendskab til mavedans (eller anden dans).
Letøvede er velkommen. Vil du gerne prøve holdet af inden du tilmelder dig, er du meget velkommen til en gratis prøvetime. Kontakt mig for nærmere aftale.

Læs mere her for flere informationer, tilmelding m.m.

Foto: Anne beth Witte, Byportalerne.dk