Nu kan børnerne være med til at lave deres egne zombiebamser, når Kulturanstalten indbyder til en blodig workshop d. 28 juli 2020.

De skriver: Når man er kommet i den alder hvor bamser og sovedyr ikke har så stor betydning mere, ender disse ofte på genbrugsstationen, forbrændingen eller i en mørk kælder hvor fugt, mug og kryb hurtigt får has på den ellers så elskede bamse.

Men bamserne kan få et nyt liv og genopstå som en uhyggelig zombie med hugtænder og blodige sår. Derved opnår det elskede sovedyr en fornyet “street-kredit” og sejhed der sikrer en forlænget sæson på hylden og garanteret deltagelse til alle Halloweenfester fremadrettet.

Medbring din udtjente bamse til denne workshop. Doktor Gys hjælper med forvandlingen til zombie ved hjælp af special effekter, flydende latex og filmblod. Workshoppen varer i 3 timer og henvender sig til 8-14 årige.

Læs mere her. 

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk