Det er virkelig ærgerligt. Men situationen taget i betragtning, ser vi desværre ingen vej uden om at aflyse Den Lille Kulturnat på fredag. Det oplyses netop nu i en pressemeddelse fra foreningen Kulturnatten.
De skriver: Det er en svær beslutning, som har krævet store overvejelser – for vi havde glædet os til at fylde byen med kultur for børn og voksne. Men myndighederne har gjort det meget klart, at vi alle bør tage ansvar for at begrænse udbredelsen af COVID-19, og det er tid til at udvise rettidig omhu. Vi synes, at det er vores pligt at være med til at mindske smitterisikoen.
Billetter refunderes ved aflevering af armbånd og fremvisning af kvittering hos det salgssted, hvor de er købt, frem til den 1. april. Hos 7-eleven skal armbåndet afleveres i den pågældende butik, hvor det er købt, og hvis armbåndet er købt i Kulturnattens webshop, kan du skrive til info@kulturnatten.dk for refundering.