Har du nogensinde overvejet at blive journalist? Så skal du læse videre. Ungdomsmediet Koncentrat på Vesterbro tilbyder dig et journalistisk lynkursus over to dage, som starter d. 25 januar 2020.
Her vil en prisvindende journalist træner dig i de mest grundlæggende journalistiske værktøjer. Du bliver trænet i at finde nyhederne, at interviewe folk og at vinkle historien. Og til sidst skal du skrive din egen artikel, som vi udgiver på en digital avis lavet særligt til dette kursus.
Om du scorer 4 eller 12 i dansk stil er ligegyldigt for at kunne deltage. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at få en forsmag på livet som journalist og møde andre unge, der har samme interesse.
Læs mere her. Undervisningen foregår hos ungdomsmediet Koncentrat på Vesterbro.